Grøn rådgiver tager sin egen medicin

Søren Eriksen

Som den første grønne rådgiver i Danmark har Viegand Maagøe forpligtet sig til klimamål gennem Science Based Targets. Det var en øjenåbner for virksomheden at tage sin egen medicin.

Da det sidste år blev muligt for SMV’er at forpligte sig på klimamål gennem FN-partnerskabet Science Based Targets initiative (SBTi), begyndte bæredygtighedshuset Viegand Maagøe hurtigt på en ansøgning.

Nu er virksomhedens klimamål godkendt, så Viegand Maagøe som den første grønne rådgiver i Danmark kommer med i SBTi.

”Vi er stolte af, at vi nu er blevet godkendt til Science Based Targets, og vi kan kun anbefale andre at gøre det samme. Stadig flere virksomheder stiller klimakrav til deres leverandører, og som SMV risikerer du at blive valgt fra som leverandør, hvis du ikke handler,” siger direktør i Viegand Maagøe Søren Eriksen.

Egen medicin var en øjenåbner

Opgaven med at ansøge om SBTi-godkendelse tilfaldt en af Viegand Maagøes eksperter i grønne regnskaber, Andreas Schjørring Wied. Det var en øjenåbner, fortæller han.

”Jeg oplevede på egen krop, hvor svært det kan være at få fat i data om alt fra flyrejser til frokostordning. Det skaber større forståelse for de kunder, vi hjælper med lignende processer. Det er sundt, at vi som rådgiver tager vores egen medicin, og det var superfedt at drive den her proces,” siger projektlederen.

Går videre end SBTi

For at leve op til SBTi-kravene skal Viegand Maagøe inden 2030 halvere klimapåvirkningen fra virksomheden og dens energiforbrug – det såkaldte Scope 1 og 2.

Der er ikke mål om reduktion af Scope 3, som er den indirekte klimapåvirkning skabt hos leverandører af f.eks. it. Men som en del af processen har Viegand Maagøe selv opstillet et mål om skære 30 % af Scope 3 pr. medarbejder inden 2030, fortæller Søren Eriksen.

”Der er rigtig meget adfærd og vaner i Scope 3. Det er den sværeste del at flytte på. Men vi vil rykke. Og da over 95 % af vores klimapåvirkning stammer fra Scope 3, er det helt oplagt at se på,” siger han.

Svære dilemmaer

Derfor er Viegand Maagøe nu i færd med at udvikle konkrete tiltag for de tunge poster på klimaregnskabet: Forretningsrejser, frokostordning og it.

Der er flere dilemmaer, fortæller direktøren.

”Hver og én af os brænder for grøn omstilling, men der er jo også andre ting, som er vigtige for den enkelte. Er det f.eks. i orden at kræve, at vores medarbejdere spiser vegetarisk? Og hvor mange forretningsrejser kan vi undvære eller gøre grønnere? Det er nogle svære afvejninger, som vi vil gå i dialog med de ansatte om,” siger Søren Eriksen.

Stort potentiale for SMV’er

Det har taget godt et halvt år for Viegand Maagøe at få godkendt sine klimamål af SBTi, bl.a. fordi rigtig mange virksomheder lige nu ansøger. Det er der en god grund til, mener Søren Eriksen.

”Du kan godt bare selv sige, at du sparer på strømmen. Men når en uvildig tredjepart verificerer, at din klimaindsats lever op til Parisaftalen, giver det en helt anden troværdighed. Om få år vil det være en nødvendighed for at kunne få ordrer i mange virksomheder. Det er allerede begyndt,” siger han.

> Se Viegand Maagøes klimaregnskab

> Se Viegand Maagøes klimamål og -tiltag

Fakta: Science Based Targets initiative (SBTi)

Science Based Targets initiative

  • SBTi har etableret standarden for virksomheder, der ønsker at understøtte klimamålene i Paris-aftalen.
  • har 2935 virksomheder globalt forpligtet sig gennem SBTi, heraf 22 danske SMV’er.
  • Store Danske virksomheder som Carlsberg, Lego og Novo Nordisk er med i SBTi.
  • For at blive godkendt af SBTi skal virksomheder sætte mål for reduktion af deres klimapåvirkning og årligt rapportere om fremskridt ved hjælp af et klimaregnskab.
  • Store virksomheder skal sætte mål for både klimapåvirkningen fra egen produktion og energiforbrug (Scope 1 + 2) og deres indirekte påvirkning skabt hos leverandører, affaldsbehandlere mv. (Scope 3). SMV’er skal sætte mål for Scope 1 og 2.
  • Bag SBTi står et partnerskab af bl.a. FN’s Global Compact og WWF

Kilde: sciencebasedtargets.org

ESG: Styrkeposition og konkurrenceparameter for virksomhederne

Folkemøde ESG styrkeposition

Klima, energi og grøn omstilling var blandt de mest populære temaer på dette års Folkemøde. Der var derfor mange nuancer af grøn under de hvide teltduge i Allinge, hvor eksperter, politikere, erhvervsledere og ildsjæle debatterede og delte faglige såvel som personlige perspektiver. Her er en reportage fra Viegand Maagøes debat og debut på Folkemødet 2022. 

Den grønne omstilling står aldrig stille – og det må du heller ikke

Sådan lød overskriften på Viegand Maagøes debat på solskinsøen til dette års Folkemøde. Her dykkede panelet og publikum ned i emnet ESG (Environment, Social og Governance). Et emne, som er blandt de mest populære på listen over bæredygtighedsforhold, bl.a. fordi de store virksomheder fremadrettet skal redegøre for deres ESG-impact både udadtil og indadtil efter ”double materiality”-princippet. Kravet kommer gennem et nyt rapporteringsdirektiv (CSRD), der forventes at træde i kraft allerede fra 1. januar 2023.

ESG omfatter både miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter af virksomhedernes arbejde med bæredygtighed og adresserer derfor alle de udfordringer, risici og ikke mindst muligheder, vi står overfor som globalt samfund. Derfor var der heller ikke mangel på temaer og perspektiver til Viegand Maagøes debat i Allinge på Folkemødet 2022.

ESG: Styrkeposition for danske virksomheder

Én ting, der var bred enighed om i panelet og blandt publikum, var, at bæredygtighed er god forretning. Med andre ord, at arbejdet med ESG er en direkte konkurrenceparameter for virksomhederne og for dansk erhvervsliv. I panelet blev det bl.a. understreget af Line Berg Madsen, partner og advokat hos Poul Smith/Kammeradvokaten:

”Det er et klart konkurrenceparameter at arbejde med ESG, fordi det er blevet noget af det mest grundlæggende i en virksomhed. Det handler om at have orden i penalhuset og kende sin værdikæde for at kunne styrke sin robusthed og skabe langsigtet værdi. ESG kan styrke rigtig mange virksomheder, så det er vigtigt, at de får taget hul på arbejdet, og hvis de allerede er i gang, er det om at holde momentum med blandt andet indsamling af data og tværgående governance.”

At ESG styrker virksomhederne, var paneldeltager Kasper Larsen enig i. Han er kommerciel direktør i emballagetrykkeriet KLS Pureprint, der kan bryste sig af at være blandt de grønneste trykkerier i verden.

”Som virksomhed kan og skal vi bruge ESG-dagsordenen til at understøtte vores styrkeposition inden for den bæredygtige agenda. Det er her, hvor vi kan gøre en reel forskel. Vi skal ikke ud at kæmpe i markedet på laveste fællesnævner og billigste produkt. Vi skal differentiere os ved at sætte høje standarder og krav til hinanden. Det er her, at vi som danske virksomheder kan vinde dagsordenen, kunderne og opgaverne,” fortæller Kasper Larsen.

ESG er et afgørende investeringskriterie

Ordentlighed, fokus og ESG som integreret del af den fremtidige forretning er i stigende grad afgørende, når det kommer til vurderingen af virksomhedernes attraktivitet set i et investorperspektiv. Ikke mindst hvis man spørger Frederik Aackermann, der er partner i kapitalfonden Dansk Ejerkapital.

Her mærker man et stigende pres og et stærkt signal fra både investorer samt fra porteføljeselskabernes kunder og medarbejdere, når det kommer til arbejdet med bæredygtighed.

”Grundlæggende har det for os altid handlet om at investere i virksomheder, der gør det ordentligt og arbejder for at ville gøre det bedre. Men særligt det seneste halvandet år har vi mærket de stigende ESG-krav. På kundesiden er det en direkte konkurrenceparameter og udslagsgivende for, om ens produkt bliver til- eller fravalgt. På investorsiden handler det i høj grad om rapportering og om, at virksomhederne sætter sig nogle mål og gør noget ved dem”.

Hos Dansk Ejerkapital mærker man også den kamp, der er om gode medarbejdere ude hos de enkelte porteføljeselskaber. Også her er ESG en direkte konkurrenceparameter:

”Der er større og større krav fra både fra de ældre og ikke mindst de yngre ansatte og kandidater om, at virksomhederne har en holdning og tager aktive skridt for at nå sine mål inden for ESG. Det er derfor på alle måder afgørende, at vi arbejder struktureret med den her dagsorden i alle vores selskaber,” fortæller partner Frederik Aackermann.

folkemødet viegand maagøe
Klima og Energi i Allinge på Bornholm (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Den virtuelle kontrakt strammes

Det går stærkt på ESG-området. Og mens virksomhederne bliver bedre og bedre til det konkrete arbejde med bæredygtighed, så rykker både dagsordener og forbrugertendenser med hastige skridt. En virkelighed, som Søren Eriksen, direktør i Viegand Maagøe, tydeliggjorde til Folkemøde-debatten:

”I dag kan du som virksomhed tillade dig at lade nogle spørgsmål være ubesvaret, og du kan tillade dig at kommunikere hensigter og visioner på bæredygtighedsagendaen. Det tror jeg ikke, at du kan om to år. Der skal hensigter være meget mere konkrete og dokumenterbare. Samtidig vil vidensniveauet blandt forbrugerne også være markant højere, end det er i dag, så du skal som virksomhed have taget stilling til alle dilemmaerne. Med andre ord vil kravene til den virtuelle kontrakt om samfundsansvar mellem virksomheder, forbrugere og samfundet blive strammet.”

Søren Eriksens råd til virksomhederne er derfor at komme i gang med ESG-arbejdet. Nu.

”I første omgang er det jo E’et, der fylder rigtig meget og her, hvor der er størst regulering lige nu. At se på sit klimaaftryk er derfor et godt sted at starte som virksomhed. Lav et klimaregnskab og en plan for at reducere CO2-udledninger. De afgørende data har virksomhederne allerede fra bl.a. fakturaer for indkøb og forbrug. Så det er bare om at komme i gang.”

 

Mød os på Folkemødet

folkemødet viegand maagøe

Viegand Maagøe deltager i fire foredag på Folkemødet, hvor vi byder ind med vores erfaringer fra over 15 års arbejde med grøn omstilling.

Kom og deltag i debatterne og vær med til at sætte dit præg på løsningerne til virksomhedernes grønne omstilling.

Mød os og sæt dit eget præg på vores debatter på Folkemødet.

Vi deltager i fire debatter om grøn omstilling på Folkemødet på Bornholm den 16.-19. juni, og vi håber, at du vil være med! Folkemødet er åbent for alle og det kræver ikke billet el.lign. at deltage.

Viegand Maagøe deltager i følgende debatter

Bæredygtig produktion handler om mere end reduktion af CO2
17. juni 2022 15:00 – 15:45
Scene: G11 – Dansk Metal
Læs mere

Sådan får vi Produktionsdanmark tilbage i grønt!
17. juni 2022 17:00 – 17:45
Scene: F29 – Tech på toppen
Læs mere

Lær, hvordan du laver dit eget CO2 regnskab
17. juni 2022 14:00 – 14:45
Scene: A1 – Verdensmålenes Telt
Læs mere

Den grønne omstilling står aldrig stille
18. juni 2022 12:00 – 13:00
Scene: K10 – Friday
Læs mere

Kom og sig hej!

Vi er altid friske på at tale om grøn omstilling, cykelløb eller cirkulær økonomi.