Digitalt værktøj gør komplicerede beregninger lette at udføre
Kunde: Københavns Kommune
Foto herover: Christian Brems
Et nyudviklet digitalt værktøj til Københavns Kommunes projekt Klimafacade+ gør det muligt med få klik at omsætte komplicerede baggrundsberegninger til enkle visualiseringer af et facade-projekts rentabilitet.
Om opgaven
Københavns Kommune vil være verdens første CO2-neutrale hovedstad. Som led i at opnå det mål, har kommunen udviklet løsningen Klimafacade+, der kombinerer energirenovering og bedre boligkvalitet af ældre etageejendomme opført i 1950’erne og tidligere.
Klimafacade+ består af 5 elementer (se figur herunder), der monteres uden på bygningens eksisterende mur. Det er et stort projekt og en stor investering, som dem, der betaler, skal være sikre på er rentabel – både økonomisk og CO2-mæssigt.
Københavns Kommune ønskede derfor en beregner, der kunne give de ønskede svar og samtidig var simpel, overskuelig og let anvendelig, fortæller Markus Claushøj Bindslev fra Københavns Kommune.
”Beregneren er helt central for vores ambition om at udbrede Klimafacade+. Energirenovering handler om tilbagebetaling – både økonomisk og klimamæssigt. Så selvom alle gerne vil have boligforbedringer, så kommer det oftest i sidste ende til at handle om økonomi. For Københavns Kommune er reducering af CO2 samtidig meget vigtig. Derfor er det genialt med en beregner, som kommer med gode estimater på, hvor mange penge og hvor meget CO2, der kan spares ved at få lavet en Klimafacade+ på den enkelte bygning.”
Figur: De fysiske elementer, som en klimafacade består af, og som beregneren tager højde for.
Kunde: Københavns Kommune
Kontraktperiode: 2024
Sådan løste vi opgaven – metoder og data
Først lagde vi os i samarbejde med Københavns Kommune fast på, hvilke metoder der skulle benyttes, og hvilke afgrænsninger vi skulle arbejde indenfor.
De totaløkonomiske beregninger skulle laves i form af livscyklusomkostninger (LCC: Life Cycle Cost), der giver mulighed for at estimere de samlede omkostninger til et byggeri inklusiv drift, vedligehold, udskiftninger og eventuel nedrivning over hele dens levetid.
Klimapåvirkningen skulle beregnes med en livscyklusvurdering (LCA: Life Cycle Assessment – se figur herunder), der giver et billede af klimapåvirkningen ved at gennemføre et Klimafacade+-projekt holdt op imod at bevare bygningen, som den er.
Figur: Eksempel på en livscyklus for en bygning.
Efter at have fastlagt metoden begyndte arbejdet med at finde de mest retvisende data til beregningerne. Arbejdet med beregningerne stod vores bæredygtighedsteam med eksperter indenfor LCA og LCC for.