Klimastrategi giver konkurrencefordel for SMV’er
Kunde: Industriens Fond
Hvordan sikrer danske SMV’er konkurrenceevnen på markeder med voksende klimakrav fra kunderne? Ved at sætte tal på og mål for CO2-udledningen. Viegand Maagøe hjælper danske SMV’er med at udnytte en klimastrategi proaktivt.
Sådan løser vi opgaven
Projektet KlimaKlar SMV sikrer danske SMV’ers konkurrenceevne. Mange af SMV’ernes kunder er store virksomheder, der i disse år forpligter sig til at reducere CO2-udledningen gennem hele deres værdikæde via f.eks. Science Based Targets. Derfor stiller de store virksomheder også i stigende grad krav om, at deres SMV-leverandører har styr på deres CO2-aftryk.
Projektet er støttet af Industriens Fond. Viegand Maagøe står bag projektet sammen med DI, Fremstillingsindustrien, UNGC Network Danmark, Axcelfuture og Aalborg Universitet.
Viegand Maagøe er ansvarlig for den direkte rådgivning af de 50 SMV’er i projektet. Den tekniske rådgivning udføres af 15 af vores medarbejdere med ekspertise inden for klimaregnskaber, livscyklusanalyser, GHG-protokollen, science based targets, kommunikation og branding.
Viegand Maagøe udfører:
- Beregning af direkte og indirekte CO2-aftryk
(scope 1, 2 og 3) - Plan for reduktion af CO2-aftryk med konkrete anbefalinger og tiltag i virksomheden
- Plan for markedsføring og kommunikation til kunder
Resultat for SMV’erne
Det forventes, at de deltagende SMV’er får indsigt i deres CO2-aftryk og vil bruge det proaktivt til at lægge en klimastrategi og øge deres konkurrencedygtighed.
Projekt Klimaklar SMV er således en håndsrækning i den grønne omstilling af danske SMV’er. Det er indtænkt som en vigtig del af projektet at udbrede erfaringerne ud fra de 50 deltagere til andre danske SMV’er.