textilia beregner

Textilia har fået et værktøj til at estimere udledningerne forbundet med deres nye og genanvendte produkter

Kunde: Textilia (UPCY)

Textilias underafdeling UPCY producerer nyt erhvervstøj fra tekstiler, der ellers ville være endt i skraldespanden. Med den nye CO2-beregner kan Textilia vise deres kunder, hvilken forskel det gør at iklæde sine medarbejdere et genanvendt produkt fremfor et nyproduceret.

Om opgaven

Textilia ønskede at understøtte deres arbejde med at skabe nyt tøj fra genanvendte tekstiler, ved at få konkrete tal på klimapåvirkningen fra deres kollektioner.

I Textilias kollektioner er der både konventionelle produkter lavet med nye råmaterialer og cirkulære produkter lavet af genanvendte tekstiler. Med en beregner, der kan estimere klimapåvirkningen for de enkelte produkter, kan Textilia nu præsentere deres kunder for konkrete tal på de positive effekter, der er ved at gå med et genanvendt produkt.

Kunde: Textilia (UPCY)

Kontraktperiode: Maj 2023 – December 2023

Sådan løste vi opgaven

For at bestemme hvilke parametre og variabler der skulle indgå i beregneren, blev der taget udgangspunkt i det offentligt tilgængeligt udkast til PEFCR for tekstiler. Dette blev koblet med indsigt i Textilias produktion af nye og genanvendte produkter for at lave en solid og intuitiv beregner.

Klimapåvirkningen forbundet med det genanvendte tekstil er desuden beregnet ud fra ’the Circular Footprint Formula’, som er den metode, der er foreskrevet i PEFCR’en.

Ved hjælp af dokumentationen fra beregneren, har vi kunnet få konkrete tal på CO2-besparelsen ved at vælge fx vores UPCY materiale. Vi kan se, at det direkte påvirker vores kunders valg i en mere bæredygtig retning.
Patricia Westring
Textilia

Resultat

Textilia bruger i dag beregneren både internt og eksternt. Internt bruger de den til at træffe valg om, hvilke råvarer der skal indgå i deres produkter samt at få bedre data til deres klimaregnskab scope 3 ved at bruge CO2-tal fra beregneren i stedet for spend baseret.

Eksternt bruges beregneren til at rådgive kunderne om de mest CO2-besparende valg, når de skal udskifte tekstiler, de køber gennem Textilias service.

produkt-textilia

Om den tekniske/digitale løsning

Beregneren er bygget i Excel og tager udgangspunkt i udkastet til PEFCR for ’Apparel & Footwear’. Brugeren af beregneren kan justere en række variable parametre for at modellere en given tøjartikel. Brugeren får derefter et resultat, der opdeler udledningerne forbundet med tøjartiklen på 3 grupper:

  • Råmaterialer, produktion og fremstilling
  • Transport
  • Bortskaffelse

Punkt 1 svarer til det, man også kalder en ’Cradle-to-Gate’ beregning.

Beregneren anvender emissionsfaktorer fra databasen Ecoinvent v3.10. Indikatoren er Global Warming Potential 100 (GWP100), bestemt via IPCC2021 metoden. Som systemmodel er der anvendt fremgangsmåden ’cut-off’.

Det var vigtigt for os, at vi selv kunne tilføje nye råvarer og varenumre til beregneren over tid. Beregneren blev derfor bygget op, så det var tydeligt hvordan data indgik i resultaterne.
William Raun Bertelsen
Textilia

Kontakt Mathias, hvis du vil vide mere om muligheder for at få skræddersyede beregnere.

Mathias Hermann

Mathias Hermann

Juniorprojektleder, Miljøingeniør

Mobil: +45 60 29 78 24