Varmepumpe giver grønnere og billigere fjernvarme
Kunde: Hvide Sande Fjernvarme A.m.b.A
Hvordan kan et fjernvarmeselskab sikre en konkurrencedygtig varmepris og samtidig reducere anvendelsen af fossile brændsler? Med den rigtige varmepumpeløsning. Viegand Maagøe var med hele vejen, da den skulle implementeres hos Hvide Sande Fjernvarme.
Sådan løste vi opgaven
Hvide Sande Fjernvarme ønskede at investere i en luft til vand–varmepumpe for at kunne tilbyde selskabets fjernvarmekunder en konkurrencedygtig varmepris og reducere anvendelsen af fossile brændsler. Viegand Maagøe har gode forudsætninger for denne opgave, som vi løste i godt og konstruktivt samarbejde med Hvide Sande Fjernvarme.
Vi udviklede et projektforslag, hvor forbruget af naturgas reduceres til fordel for fjernvarme produceret af en luft til vand–varmepumpe, som drives af tre nærliggende vindmøller.
Som rådgiver var vi med hele vejen og sørgede for, at projektet forløb planmæssigt.
Viegand Maagøe har ydet rådgivning ved:
- Identificering og design af varmepumpeløsning
- Udarbejdelse af projektforslag
- Udarbejdelse af udbudsmateriale og evaluering af tilbud
- Kreditansøgninger
- Miljøundersøgelser
- Byggeansøgning
- Myndighedsgodkendelser
- Håndtering af energisparetilskud
- Assistance ved implementering
- SAT test
- Afleveringsforretning
Varmepumpen forventes sammen med de eksisterende solfangere at stå for over tre fjerdedele af Hvide Sande Fjernvarmes samlede varmeproduktion. I de kolde måneder vil der være mulighed for backup fra elkedlen og i visse tilfælde også naturgaskedlen.
Varmepumpe til fjernvarme
Varmepumpeløsningen har resulteret i en stor energibesparelse, der giver projektet en simpel tilbagebetalingstid på under 4 år ekskl. tilskud.
Energibesparelse: 17.500 MWh pr. år.
Det svarer til ca. 1.750 husstandes varmeforbrug
Energibesparelsen hjælper Hvide Sande Fjernvarme med at opfylde deres energispareforpligtelse for 2019 og 2020 samtidig med, at der er opnået et betydeligt tilskud til at udføre projektet.
Projektet bidrager desuden til Ringkøbing-Skjern Kommunes Energi2020 strategi ved at fremme VE-baseret varmeproduktionsom erstatning for fossile brændsler. Sidst men ikke mindst er der udsigt til mindre varmeregninger for Hvide Sande Fjernvarmes kunder.
Vinder af fjernvarmeprisen 2020
Varmepumpeløsningen er en vigtig del af Hvide Sande Fjernvarmes succes med at reducere deres CO2-udledning med hele 97 %. som har gjort dem til vinder af Fjernvarmeprisen 2020