CSRD

EU’s nye direktiv om bæredygtighedsrapportering er vedtaget og bliver implementeret i dansk lovgivning. Læs hvordan det påvirker danske virksomheder, og hvilke skridt de skal tage for at overholde de omfattende rapporteringskrav.

Den længe ventede implementering af EU’s direktiv om bæredygtighed (Corporate Sustainability Reporting Directive) er nu på plads. Lovforslaget blev formelt vedtaget i Folketinget torsdag d. 2. maj 2024 og medfører ændringer til årsregnskabsloven og revisorloven.

Loven træder i kraft fra 1. juni 2024, og virksomhederne bliver omfattet efter en trinvis indfasning. Kravene er omfattende og favner bl.a. det strategiske arbejde med bæredygtighed og en indgående vurdering af virksomhedens påvirkning på omverdenen samt omverdenens påvirkning på virksomheden. Bæredygtighedsrapporteringen skal indgå som en del af årsrapporten og er samtidig underlagt krav om revisorerklæring med begrænset sikkerhed.

Læs mere om hvordan I griber det an i vores artikel om CSRD