For Flemming Andersen findes der ikke problemer uden løsning. Hans første udfordring i Viegand Maagøe er internettets energiforbrug.

Det skal være svært, før det er sjovt for Viegand Maagøes nye ingeniør og master i bæredygtigt design Flemming Andersen.

Hans første projekt i firmaet leverer masser af udfordringer: Internettets energiforbrug skal kortlægges.

– Det er superspændende, for vi belyser en problematik, som ingen rigtig kender omfanget af. Energiforbruget fra infrastrukturen bag internettet som routere og datacentre og samtidig alle vores devices med internetadgang. Internettet bruger måske 10 % af verdens energiforbrug – og der er ikke set særligt meget på, hvad man kan gøre ved det. Vores kortlægning kan vise vejen til løsninger, der forhåbentlig kan spare enorme mængder energi, siger Flemming.

Vil finde en løsning på alt

Flemming har altid interesseret sig for handel, og hvordan produkter hænger sammen. Interessen for bæredygtighed kom til dels ud af stædighed.

– Jeg tænkte, at det burde være nemt at udvikle bæredygtige produkter. Men det var det ikke – og det gjorde mig endnu mere interesseret. Det ligger i mine gener, at jeg vil kunne finde en løsning på alt, siger Flemming.

Han må dog erkende, at alt ikke altid går op i et bæredygtighedsprojekt. Men det gør ikke noget.

– Det er komplekse problemstillinger, man udforsker, og der kan være alle mulige kolliderende hensyn, man skal opveje. Jeg nyder at navigere i den slags dilemmaer. F.eks. kan biobrændsel være en CO2-venlig løsning på transport, men det skader biodiversiteten, hvis vi fælder alle træerne, siger Flemming.

Flemming Andersen Viegand Maagøe

Flemming har specialiseret sig i udviklingen af bæredygtige produkter og systemer.

Mobil: +45 31 75 17 25

Fan af flere fagligheder

Han er selv groet i jysk muld fra Ikast, men bor i dag på Vesterbro. Han blev tiltrukket af Viegand Maagøes grønne profil.

– VM arbejder seriøst med bæredygtighed og har lavet nogle store projekter, der rykker noget – f.eks. det faglige grundlag for EU’s ecodesignregler. Det er også fedt at samarbejde med mange forskellige fagligheder om at skabe helhedsorienterede løsninger, siger han.

Lær vores andre medarbejdere at kende

Amro analyserer klimaet

Projektleder, Cand.scient. i Klimaforandringer

Amro Hajir viegand maagøe
Amro Hajir

Aleksander designer verden grønnere

Juniorrådgiver, Digital creative, PBA i Design & business

Aleksander Samuel Viegand Maagøe
Aleksander Samuel

Jette sætter strøm til fremtiden

Chefrådgiver, Civilingeniør

Jette Ellegaard Vejen Viegand Maagøe
Jette Ellegaard Vejen

Flemming vil løse alt

Rådgiver, Civilingeniør Sustainable Design

Flemming Andersen Viegand Maagøe
Flemming Andersen