
Julie Kamp Albæk rådgiver Viegand Maagøes kunder om bæredygtigt design. Den grønne rejse begyndte med smykkesalg i folkeskolen.
2/2/22
Mens veninderne supplerede lommepengene som bagerjomfruer, babysittere og hundeluftere, kunne Julie skrive et lidt federe fritidsjob på cv’et: Smykkedesigner.
”Da jeg var yngre, syede jeg en del tøj selv. Jeg lavede også mine egne smykker. Jeg havde en miniforretning, og min fars kone solgte mine smykker på hendes arbejde,” fortæller hun.
Det var ikke nogen guldrandet forretning. Men salget betød, at Julie fik dækket sine udgifter til materialer – og derfor kunne holde hobbyen kørende.
Julie er uddannet civilingeniør i Design og Innovation og har speciale indenfor bæredygtighed og Cirkulær Økonomi. Hun har fokus på hvordan virksomheder og offentlige institutioner kan minimere deres miljøaftryk gennem produktudvikling, processoptimering og bæredygtig innovation.
Gennem sit studie og efterfølgende ansættelse på DTU har Julie arbejdet med værktøjer til cirkulær omstilling i industrien.
Kompetencer
- Design for Cirkulær Økonomi og Ecodesign
- LCA analyse
- Kortlægning af CO2 udledninger i henhold til GHG protocol
- Cirkulære forretningmodeller
- Produktudvikling og innovation

Julie arbjeder med især med projekter inden for ecodesign, grønne offentlige indkøb og cirkulær økonomi.
Mobil: +45 60 29 78 13
Kontakt
jka@viegandmaagoe.dkJulie Kamp Albæk er 1. oktober startet som juniorrådgiver i Viegand Maagøes bæredygtighedsteam. Her hjælper hun offentlige og private virksomheder med rådgivning om miljøaftryk og LCA-analyser.
”Jeg var fascineret af både matematik og design, så uddannelsen som designingeniør på DTU var den helt rigtige. Tanken var, at jeg skulle fortsætte med produktdesign, men da jeg blev introduceret for bæredygtig innovation, kunne jeg mærke, at det var den vej, jeg skulle,” siger hun.
Efter at have fået eksamen fra DTU i 2020 arbejdede hun som forskningsassistent og PhD-studerende inden for cirkulær økonomi på DTU – herunder i samarbejde med Grundfos. Nu er hun primært optaget af, hvordan eksisterende designløsninger kan gøres mere bæredygtige.
”Der er ingen vej uden om, at vi skal have grønnere produkter, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling. Det ser jeg frem til at bidrage til som del af Viegand Maagøe,” forklarer hun.
Fritiden tilbringer den 29-årige ingeniør i havkajakken, der stævner direkte ud fra lejligheden på Teglholmen i København. Og så har hun fundet tid til én gang om ugen at genoptage fritidskarrieren som volleyballspiller.
”Jeg har ikke spillet siden tiden på idrætshøjskolen. Og faktisk er det endnu sjovere, end jeg husker det,” fortæller hun.