Rune Hermansen har mange jern i ilden. Nu skal han som juniorprojektleder hjælpe Viegand Maagøes kunder med at bygge termodynamiske modeller af virkeligheden.

Historien om Rune kan begynde mange steder.

Bag symaskinen i kollektivet i Classensgade på Østerbro. I øvelokalet med jazzbandet. Eller ved drejebænken i keramikværkstedet.

”Jeg har i øvrigt selv syet min skjorte,” siger han efter at have fortalt om sine mange hobbyer.

Rune Hermansen på 26 år er en mand med mange talenter. Født og opvokset i Nakskov på Lolland troede han, at han skulle være sociolog, men så faldt han over DTU’s økobil under åbent hus i Lyngby. Og så var han solgt.

”Jeg har altid været fascineret af mekanik. Elsket at skrue og pille ved ting. Da jeg så økobilen i Lyngby og forstod, at jeg som del af uddannelsen kunne blive en del af DTU Roadrunners, var der ingen tvivl om, at det var den vej, jeg skulle,” siger han.

Bygger digitale modeller af verden

Efter fem år på skolebænken forlod han sidste år DTU Mekanik med et speciale om modellering og styring af en varmepumpe til ultra lav-temperaturs fjernvarme. Nu er han som juniorprojektleder blevet en del af Viegand Maagøes voksende skare af lovende ingeniører, som alle brænder for den grønne omstilling.

”Jeg har hele tiden vidst, at jeg skulle bidrage til grøn omstilling af samfundet. Derfor er jeg også lykkelig for at være startet hos Viegand Maagøe, som netop har den grønne omstilling som kernen i arbejdet,” forklarer Rune.

Hos Viegand Maagøe skal han hjælpe Industri-teamet med en række forskellige opgaver: Energisyn af virksomheder, analyse af biomasseanlæg i tredjeverdenslande og diverse andre projekter inden for forsyning.

Her kan han bruge sin viden om modellering og termodynamik til optimering af energisystemer i den fysiske verden.

”Min passion for modellering begyndte med økobilen på DTU. Vi var et hold på 25 studerende, som alle havde specifikke opgaver. Min var at bygge en numerisk model af økobilen, så vi kunne forudsige, hvordan den ville performe i virkeligheden,” siger han.

Rune kommer fra DTU og er ingeniør specialiseret I termodynamik og modellering.

Mobil: +45 60 29 78 11

600 kilometer på literen

Ambitionen er at køre længst muligt på literen. DTU Roadrunners er mangedobbelte europamestre i den disciplin. Og med Runes hjælp lykkedes det at køre over 600 kilometer på en liter brændstof.

”Jeg håber, at jeg kan fortsætte med at bruge mine evner til at skubbe verden i en grønnere retning. Det lyder ambitiøst, men det er det, der driver mig,” fortæller han.

Og Rune stopper ikke med at bruge sin nysgerrighed og fantasi, når han klapper computeren sammen efter en lang arbejdsdag.

Nogle dage går vejen forbi øvelokalet på Vesterbro: Her spiller han guitar i to vidt forskellige konstellationer. Et jazzband, som har fokus på den musikalske del. Og så et shoegaze-band (fordi guitaristerne altid stirrer ned i deres egne sko, mens de spiller), som mest handler om at eksperimentere med nye lyde.

Andre dage tager han cyklen til Lyngby og sætter sig ved et af værkstedets 8 drejebænke. Når han om morgenen spiser havregryn og drikker kaffe, ved han, hvordan stentøjet er blevet til.

”Jeg kan godt lide ideen om at være selvforsynende. Det var derfor, jeg begyndte at sy mine egne skjorter og jakker. Og så er det også bedre for klimaet.”

Rune Hermansen

Lær vores andre medarbejdere at kende

Amro analyserer klimaet

Projektleder, Cand.scient. i Klimaforandringer

Amro Hajir viegand maagøe
Amro Hajir

CSR ved et tilfælde

Rådgiver, Civilingeniør Sustainable Design

Christopher Sonne Ravn

Christine krydser over - overalt

Chefrådgiver, civilingeniør, international teknologiplanlægning

Christine Rud Wennerberg

Gitte er firmaets WD40

Receptionist

Gitte Due Viegand Maagøe
Gitte Due

Jette sætter strøm til fremtiden

Chefrådgiver, Civilingeniør

Jette Ellegaard Vejen Viegand Maagøe
Jette Ellegaard Vejen

Klara bevarer værdien – og syr den om

Juniorprojektleder, M.Sc. Bæredygtig Erhvervsudvikling

klara lykke reddersen
Klara Lykke Reddersen

Niels udvikler det nye

Chefrådgiver, Ingeniør

Niels Jakobsen Viegand Maagøe
Niels Jakobsen

Mie stoler du på

Seniorrådgiver, Diplomingeniør

Mie Skaarup Brødsgaard

Malte tuner maskinen

Juniorprojektleder, B. Sc. Maskinmester

Malte Ruben Kjær

Jan Viegand

Partner, Civilingeniør, Journalist

Jan Viegand

Peter elsker industrianlæg

Partner, Civilingeniør, Ph.d.

Peter Maagøe Petersen