Stor vækst i 2020

Medarbejderne i Viegand Maagoe

Vi trodsede COVID-19 og vækstede vores resultat 54 % i 2020. Viegand Maagøe A/S rådgiver virksomheder, kommuner og regeringer om grøn omstilling nationalt og internationalt. 

Et år i coronaens tegn har ikke bremset os – tværtimod. Vi har realiseret en resultatvækst på 54 % i 2020 og fået et resultat før skat 7,6 mio. kr. mod 4,9 mio. kr. i 2019. 

Søren Eriksen, vores administrerende direktør, er godt tilfreds. 

Vi øgede omsætningen og resultatet oven på et rigtig flot år i 2019 også. Det er et udtryk for, at vi har haft høj effektivitet og fremgang på alle vores forretningsområder med mange nye store projekter. Jeg er stolt af firmaet og vores medarbejdere, der virkelig har leveret, også under flere nedlukninger,” siger Søren Eriksen. 

Klima er større end corona

Resultatet viser ifølge Søren Eriksen, at den grønne dagsorden buldrede videre, selvom Danmark lukkede ned. 

Alle var bekymrede efter pressemødet 11. marts, men de grønne projekter blev ikke sat på pause. Arbejdet med klima og bæredygtighed er stadig lige presserende, og på sigt er det en større udfordring end corona. Jeg tror faktisk, at pandemien har understreget behovet for at løse klimakrisen og vist, hvad vi kan gøre, når vi har et fælles mål,” siger Søren Eriksen. 

Strategi til tiden

Viegand Maagøe bidrager til grøn omstilling bredt gennem projekter om bl.a. klimastrategi, ressourceoptimering, finansiering, bæredygtige produkter, grønne indkøb, cirkulær økonomi og udvikling af digitale bæredygtighedsværktøjer, klimakommunikation og kampagner. 

Søren Eriksen tilskriver virksomhedsstrategien en del af æren for det gode resultat. 

”Vi har bevidst udviklet os fra fokus på energi til bæredygtighed bredt, og den udvikling fortsætter vi med vores nye strategi for 2025. Det er helt i tråd med samfundsudviklingen, hvor klima og grøn omstilling har fået fast plads på toppen af dagsordenen,” siger Søren Eriksen. 

Rekrutterer fra øverste hylde

En del af strategien er også at udvikle kundernes strategier. Vi udvikler bl.a. klimastrategier for en lang række virksomheder i projektet ”Klimaklar SMV” og for kommuner i DK2020-samarbejdet. 

Det grønne fokus har ifølge Søren Eriksen også givet bonus, når det kommer til rekruttering. 

Vi hyrer løbende på grund af de mange nye opgaver, og vi kan mærke, at det er attraktivt at arbejde i en virksomhed, der kun beskæftiger sig med bæredygtighed. Ikke mindst hos unge medarbejdere. Vi kan tage fra øverste hylde blandt kandidater, der står med flere job at vælge imellem, og det er et stort privilegium,” siger Søren Eriksen.

Læs mere på CleantechWatch her.

Grøn spydspids fylder 10 år

Viegand Maagøe Hinnerup

Viegand Maagøes kontor i Hinnerup ved Aarhus rådgiver Danmarks største ressourceforbrugere om grøn omstilling. Kontoret har været på en både fysisk og faglig rejse siden starten for 10 år siden.

10 ÅR I DAG. For en række af Danmarks største virksomheder er Viegand Maagøe den foretrukne rådgiver om strategisk ressourceoptimering og projektudførelse. Flere af Viegand Maagøes mest erfarne eksperter sidder i firmaets Hinnerup-kontor, der i dag fejrer 10 års fødselsdag.

Christian Jensen, afdelingsleder

Der har været en klar faglig rejse for firmaet, fortæller afdelingsleder Christian Jensen.

”Engang kaldte vi os ’Energy People’, og det handlede stort set kun om at spare energi. I dag optimerer vi alle typer ressourcer som energi, materialer, vand og affald, og vi deltager i projekterne fra ide til komplet implementering. Klima fylder også langt mere hos vores kunder. Nu løser vi f.eks. opgaver som, hvordan opnår man en reelt CO2-neutral produktion, der også er økonomisk bæredygtig,” fortæller Christian Jensen.

 

Løbende regning hos bageren

Af de ca. 60 ansatte i Viegand Maagøe sidder 8 i Hinnerup. Første rådgiver på kontoret var ingeniør Mie Skaarup Brødsgaard, der er ekspert i energi- og miljøledelse.

Mie Skaarup Brødsgaard, ingeniør

”Jeg delte lokaler med et andet firma i begyndelsen. Heldigvis havde jeg god kontakt til min chef, selvom han sad i København. På et tidspunkt boede vi i en gammel bank, men nu har vi vores eget sted. Vi har meget frie rammer til arbejdet og en løbende regning hos bageren, så alle kan beslutte, at nu skal vi have kage,” fortæller Mie Skaarup Brødsgaard.

Plads til flere

Viegand Maagøes jyske kontor er forblevet i Hinnerup gennem tiden, fordi omgivelserne er gode, og det er nemt at komme til for kunder og ansatte i både bil og tog. Der er nok at gøre, så Christian Jensen er på udkig efter nye kompetente kolleger.

”Den stærke grønne dagsorden bidrager til, at vi har masser af opgaver med at hjælpe grøn omstilling på vej hos kunderne. Det er vigtigt for mig, at vi bevarer den faglige førertrøje. Derfor vil jeg gerne styrke vores team og regner med at ansætte flere nye kolleger i 2021. Vi læner os ikke tilbage, bare fordi vi fylder rundt,” siger han.

Fakta: Viegand Maagøe

  • Rådgiver om grøn omstilling: Energi, klima, ressourcer, produkter, bygninger, økonomi og strategisk kommunikation
  • Grundlagt i 2006 i København med kontor i Hinnerup fra 2011
  • Ca. 60 ansatte, heraf 8 i Hinnerup
  • Ca. 40 % internationale projekter
  • Arbejder ud fra 4 værdier: Helhedsorienteret, ordentlighed, høj faglighed, bæredygtighed

Viegand Maagøe kåret som eliteleverandør

Eliteleverandør til det offentlige

Viegand Maagøe var blandt de 1 % største leverandører til den offentlige sektor i 2019.

UdbudsVagten kårede også sidste år Viegand Maagøe som eliteleverandør til det offentlige.

Målt på omsætning fordeler Viegand Maagøes aktiviteter sig ligeligt mellem offentlige og private kunder, mens der målt på antallet af kunder er en klar overvægt af private.