3 ting du skal glæde dig til med ‘Green Claims’ Directive

Artikel

Data og analyser

Kommunikation og digital

Policy og regulering

EU sender i disse år mange tiltag af sted, som med kærlige skub prøver at hjælpe store og små virksomheder med at blive mere transparente om deres klimapåvirkninger, få bedre styr på data og blive langt mere korrekte, når de kommunikerer om grønne tiltag.

‘Green Claims’ Directive er redskabet, der skal tage kampen op mod greenwashing og lav forbrugertillid til markedsføring af grønne indsatser og miljømærker. En lidt simpel udlægning af målet med Green Claims er egentlig blot, at virksomheder skal opføre sig ordentligt og ikke overdrive deres præstationer på klimaområdet. Det vil være til glæde for forbrugerne og de virksomheder, der har en oprigtig interesse i grøn omstilling og skarp og reel kommunikation om bæredygtighed.

Og måske behøver det ikke at være så svært. Jeg vil gå så langt til at sige, at Green Claims kan blive vores nye bedste ven og en vigtig makker i arbejdet med at uddanne os selv og hinanden om klar grøn kommunikation – og grøn omstilling i det hele taget.

Der er især 3 ting, som vi skal glæde os over:

  1. Fokus på greenwashing virker

    Erfaringerne fra Forbrugsombudsmandens støt stigende indsats med at påpege greenwashing og uddele bøder i Danmark har betydet en langt større bevidsthed både blandt store, men også hos mindre virksomheder om at kommunikation og markedsføring af grønne budskaber skal være specifikke – og korrekte. Og selvfølgelig overholde en række regler. Green Claims vil kun øge dette fokus.

  2. Mere tillid er godt

    Formålet med ‘Green Claims’ Directive er i høj grad at skabe mere forbrugertillid til miljømærker, produkter og virksomheder. Tilliden i samfundet er generelt under pres. Tillid er ubetinget vigtig i klimaindsatsen. Hvis vi alle skal leve og forbruge mere klimavenligt, er det nødvendigt, at vi kan stole på virksomheders påstande.

  3. I fremtiden skal det bedre kunne betale sig at arbejde grønt

    Mange forslag i ‘Green Claims’ direktivet kræver grundig dokumentation og flere livscyklusvurderinger (LCA). Begge dele er på nuværende tidspunkt rimeligt omkostningstungt.  Skal man som virksomhed udvikle sig grønt og transformere i en mere ansvarlig retning, er det afgørende, at den retning også giver en markedsmæssig fordel. Det er der heldigvis flere forretningsmodeller og eksempler på. Nu skal vi også have flere gode eksempler på grøn kommunikation af høj kvalitet.

‘Green Claims’ direktivet bliver tidligst en del af dansk lovgivning om nogle år. Der er altså tid at løbe på, men som virksomhed bør man se at komme i gang. Glittet papir, lækre visuals og frække slogans vil fremover langt fra være nok – og slet ikke, hvis de ikke udspringer af en egentlig grøn transformation.

 

Synes du det er svært at fortælle om dit arbejde med grøn omstilling?

Brug DIVE, vores model til klimakommunikation.

DIVE Klimakommunikation

Eller læs mere om vores ydelser indenfor klimakommunikation her:

Bæredygtighedskommunikation

 

Vil du høre mere om Green Claims, kommunikation og markedsføring af bæredygtighedsindsatser?

Tag kontakt til Kasper Egeberg.

Kasper Egeberg

Kasper Egeberg

Seniorprojektleder, Cand.comm

Mobil: +45 22 58 09 75