4 ting du skal spørge dig selv om, før din virksomhed bestiller en LCA
Artikel
Data og analyser
En livscyklusvurdering (LCA) er et kraftfuldt værktøj, der giver dyb indsigt i et produkts miljøpåvirkning. Men er det det rigtige for din virksomhed? Det kan du blive klogere på her.
De tre bogstaver LCA dækker over begrebet Life Cycle Assessment – på dansk livscyklusvurdering – som kan bruges til at vurdere, hvilken miljøpåvirkning et produkt eller en service har.
En LCA er baseret på et omfangsrigt forarbejde, og den er ressourcekrævende at få gennemført. Af samme årsag er det vigtigt, at en virksomhed på forhånd gør sig helt klart, om en LCA er det bedste værktøj at tage i brug, fortæller Lasse Vinblad Thaisen, der er seniorprojektleder og rådgiver i livscyklusvurderinger hos Viegand Maagøe.
Han fremhæver fire spørgsmål, som virksomheder bør stille sig selv, inden de kaster tid og penge efter en livscyklusvurdering. På den måde sikrer de sig at få det optimale udbytte ud af processen.
Er det egentlig en LCA, vi har brug for?
Mange har et uklart billede af, hvad en LCA egentlig kan, og ofte ender det med, at jeg sammen med en virksomhed finder ud af, at det er noget andet end en LCA, der skal til for at ramme det, som bliver efterspurgt.
Hvis virksomheden ønsker overblik over sine samlede CO2-udledninger og en strategi til reduktion, er det et klimaregnskab, den skal have. I andre tilfælde er det ERP-integration, vi skal lave, så virksomheden kan sende fakturaer til kunderne med CO2-aftryk for det købte produkt, og andre gange er ønsket noget, der kan bruges i markedsføring. Fælles er, at det kan klares med simplere midler end en LCA, og så gør vi selvfølgelig det.
Så snart man siger LCA, skal den gerne følge en ISO-standard (14040/44), der dikterer en lang række tekniske krav, og som munder ud i en rapport på 50 – 100 sider, så det er vigtigt at have en åben snak med sin rådgiver, inden man sætter gang i arbejdet med en LCA.