ESG-intro

Del 1: Lær din værdikæde at kende

Hvad er ESG, og hvad er de nye rapporteringskrav?
Lad os starte med at gennemgå de 3 bogstraver og deres betydning for din virksomhed. ESG står for Environment (klima- og miljømæssig bæredygtighed), Social (social bæredygtighed) og Governance (ledelsesmæssig bæredygtighed).

E’et handler bl.a. om, hvordan og i hvor høj grad en virksomhed tager højde for beskyttelse og brug af naturens ressourcer. Det gælder eksempelvis CO₂-udledning, ressourceforbrug, forurening samt aftryk på økosystemer og afledt effekt på biodiversitet.

S’et handler bl.a. om, hvordan og i hvor høj grad en virksomhed behandler mennesker og interagerer med omkringliggende og berørte samfund. Medarbejdersundhed, -sikkerhed og –trivsel samt diversitet, inklusion, ligestilling er vigtige områder inden for S’et. Men også kundetilfredshed, produktsikkerhed og overholdelse af menneske- og arbejdstagerrettigheder i værdikæden hører til social ansvarlighed.

Endeligt har vi G’et. G’et står for governance og handler om ansvarlig virksomhedsdrift og ledelse. Det gælder bl.a. interne kontroller, politikker og procedurer, der understøtter compliance og transparens. Anti-korruption, bestikkelse og whistleblower-ordninger er eksempler på temaer, der bor under G’et.

Rapporteringsreglerne under CSRD bliver løbende indfaset for regnskabsår, der begynder:

• 1. januar 2024 for børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte.
• 1. januar 2025 for børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder med mere end 250 ansatte.
• 1. januar 2026 for små børsnoterede virksomheder.

Kravene kommer til at påvirke hele din værdikæde, så det er en god idé allerede nu at gøre partnere, underleverandører og lignende opmærksomme på, at I snart vil efterspørge mere data.

Del 2: Mød CSRD – det kommende rapporteringsdirektiv fra EU

I sidste lektion introducerede vi ESG. Nu skal vi dykke ned i, hvad det nye rapporteringsdirektiv fra EU, CSRD, går ud på, og hvad direktivet betyder for din virksomhed.

CSRD står for Corporate Sustainability Directive og erstatter det tidligere NFRD, Non-Financial Reporting Directive. Det betyder i praksis, at rapportering om ikke-finansielle nøgletal bliver mere omfattende.

CSRD er udgjort af en rygrad af 12 standarder, der skal rapporteres på. De tolv standarder kaldes ESRS, hvilket står for European Sustainability Reporting Standards.

CSRD er et rapporteringskrav for alle virksomheder med over 250 medarbejdere, og gælder fra regnskabsåret 2025 (fra 2024 for virksomheder, der allerede er underlagt NFRD).

Rapporteringsdirektivet, CSRD, er opbygget af 12 standarder, ESRS, og de er inddelt under 4 hovedkategorier:

• Generel strategi og risikostyring
• Klima/miljø
• Social/samfund
• Selskabsledelse

Du er måske kommet i gang med at rapportere på dit klimaaftryk eller diversitet blandt dine ansatte, men én ting er at rapportere på sin virksomheds positive og negative aftryk på verden og mennesker omkring den. Nu skal du også, som en del af det nye direktiv, CSRD, rapportere på, hvordan verden omkring din virksomhed, påvirker virksomheden i et finansielt perspektiv. Eksterne påvirkninger kan eksempelvis handle om, hvordan effekterne af klimaforandringer påvirker virksomhedens operationer og drift. Eller hvad en kommende CO₂-afgift betyder for bundlinjen.

Fordelene ved at rapportere ud fra princippet om ’double materiality’ eller dobbeltrettet væsentlighed er, at virksomheden kan styrke sin strategi og risikostyring i en dynamisk omverden. Samtidig med at leve op til de kommende krav i CSRD om ikke-finansiel rapportering.

Del 3: Mød ESRS – de 12 bæredygtighedsstandarder under CSRD

I sidste lektion introducerede vi det nye rapporteringsdirektiv CSRD, som alle store virksomheder med mere end 250 ansatte skal rapportere på fra regnskabsåret 2025.

Nu vil vi dykke ned i de 12 standarder European Sustainability Reporting Standards, ESRS, og se på, hvad de indebærer for din virksomhed. CSRD er rammen. ESRS er rygraden.

ESRS er et samlet sæt bæredygtighedsstandarder, der udvikles af EFRAG, European Financial Reporting Advisory Group, en gruppe nedsat som teknisk rådgiver for EU Kommissionen. EFRAG nedsatte i 2021 en task force til at udvikle udkast til de 12 standarder. Efter inddragelse af erhvervsliv og eksperter i EU’s medlemslande blev standarderne vedtaget i sommeren 2023. Standarderne gælder i alle medlemslande i EU.

Standarderne fordeler sig under fire hovedkategorier med en række underkategorier:

• Generel strategi og risikostyring
  
• E – Environment – Klima/miljø
  
• S – Social/samfund 
• G Governance – Selskabsledelse

I alt dækker standarderne 82 oplysningskrav og mere end 1.100 datapunkter, som virksomheder underlagt CSRD skal rapportere på ud fra et væsentlighedsperspektiv – med andre ord skal virksomheden systematisk og årligt vurdere, hvilke ESG-områder der er særligt relevante for forretningen og for virksomhedens stakeholders og rapportere fyldestgørende på disse.

Derfor er dialog og inddragelse af stakeholders internt såvel som eksternt alfa og omega for en succesfuld og retvisende ESG-rapportering. Det handler nemlig om at forstå sin virksomhed i et værdikædeperspektiv. Man kan altså ikke se sin forretning som en ene bil på en lineær motorvej, men bør snarere se sig som en togvogn i et meget større forbundet netværk, hvor de enkelte togvogne enten skubber på eller forhaler togets fremfærd mod bæredygtig omstilling for et helt samfund.

Del 4: Lær E’et i ESG at kende – Environment

I sidste lektion introducerede vi de 12 standarder ESRS, som det nye rapporteringsdirektiv CSRD er opbygget af, og som alle virksomheder med mere end 250 ansatte skal rapportere på fra regnskabsåret 2025.

Nu vil vi dykke yderligere ned i ESG-kategorierne og starte med E’et i ESG.

E’et omhandler de rapporteringsstandarder og krav, som gælder klima og miljømæssig bæredygtighed. I dag er bæredygtighed idealet, og at arbejde med området bør ses som din ‘license to operate’. Det har betydning for dit omdømme, for forbrugere, i værdikæden og for adgangen til kapital.

Under det nye rapporteringsdirektiv fra EU, CSRD, er E’et som hovedkategori inddelt i fem underkategorier, virksomheder skal rapportere på:

1. Klimaforandring
2. Forurening
3. Vand og havmiljø
4. Biodiversitet og økosystemer
5. Ressourceforbrug og cirkulær økonomi

Når du skal i gang med dit ESG-arbejde, anbefaler vi, at du påbegynder en udarbejdelse af klimarelaterede nøgletal. Bl.a. rapportering at energiforbrug, andel af vedvarende energi, energiintensitet pr. omsætningskrone samt CO₂ scope 1, scope 2 og scope 3-udledninger. Udarbejdelsen af klimarelaterede nøgletal gør det muligt for virksomheder at påbegynde arbejdet med klimahandlingsplaner og målsætninger, som anført under en af de tolv ESRS-standarder under CSRD, E1 Klimaforandring.

Virksomheder som ikke har politikker for samfundsansvar eller ikke har politikker på alle områder, skal oplyse og give en begrundet forklaring på hvorfor i sin redegørelse. Virksomheden kan ikke blot oplyse, at den ikke har en politik for samfundsansvar for fx miljøforhold.

Hør også vores podcast om E’et i ESG

Del 5: Lær S’et i ESG at kende – social/samfund

I sidste lektion dykkede vi ned i E’et, dvs. hvordan din virksomhed arbejder med miljø- og klimapåvirkning.

S’et handler om, hvordan din virksomhed forvalter sit ansvar med social bæredygtighed.

Uden mennesker er der ingen forretning. S’et – den sociale/samfundsdel forholder sig til de 4 underkategorier:

1. Egne medarbejdere
2. Medarbejdere i værdikæden
3. Påvirkning på omkringliggende samfund
4. Forbrugere og slutbrugere

Social bæredygtighed handler om mennesker og deres trivsel og rettigheder i et individ- og samfundsperspektiv.
S’et er er ligesom E’et henholdt til velkendte FN verdensmål, og rapporteringsdata er centreret om:

• Ligestilling
• Diversitet
• Inklusion
• Menneskerettigheder
• Sundhed, trivsel og sikkerhed

Det vigtige i forhold til S’et i ESG er at blive bevidst om, at bæredygtighed også er et begreb for os mennesker. At virksomheder både kan skabe forhold, der skader social bæredygtighed og fremmer den. S’et har betydning eksempelvis for dine medarbejderes trivsel og sygefravær på arbejdspladsen. At det er muligt tiltrække dem og fastholde dem.

Ligesom E’et har S’et betydning for din virksomheds omdømme for forbrugere, medarbejdere og kunder.

Nu er det et krav, at man rapporterer om sit arbejde med de sociale parametre. Det kunne være en målsætning om at have en ligelig kønsfordeling i alle lag. Eller at arbejde for en mere mangfoldig medarbejdersammensætning i forhold til alder, race, køn, seksualiteter og religion.

Et problem løses bedst, hvis man anskuer det fra flere forskellige perspektiver.

Hør også vores podcast om S’et i ESG

Del 6: Lær G’et i ESG at kende – Governance – selskabsledelse.

I de sidste to lektioner, 4 og 5, så vi på E’et og S’et i ESG – dvs. hvilken påvirkning din virksomheds aktiviteter har på miljø og klima samt på mennesker og samfund. Det er områder, virksomheder skal til at rapportere på under EUs nye rapporteringsdirektiv CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), der træder i kraft fra 2024 og implementeres i faser i EUs medlemslande.

Nu skal vi se på de områder, der handler om ledelse, interne kontroller, virksomhedsadfærd og -kultur. Det gælder G’et, der står for governance, eller på dansk selskabsledelse.

Governance udgør én af de i alt 12 standarder under CSRD og i denne standard bor 6 af de tværgående 82 oplysningskrav, som direktivet danner rammen om.

Under G’et er det i høj grad bestyrelsens og direktionens praksis og aktiviteter, der er i fokus. Det gælder bl.a. bestyrelsessammensætning, diversitet i øverste ledelseslag og lønforskel mellem CEO og medarbejdere. Men det er også den generelle kultur og adfærdskodeks, som bliver belyst, bl.a. med fokus på politikker, kontroller og inddragelse af medarbejdere i beslutningsprocesser.

For mange virksomheder er governance et nyt område at arbejde strategisk og ikke mindst transparent med, fordi det også omhandler forhold, man ikke nødvendigvis har delt offentligt hidtil. Men det ændrer sig med indførelsen af CSRD. Og ligesom med E’et og S’et er værdikædeansvar og -indsigt også en vigtig disciplin i arbejdet med governance.

Generelt dækker governance en bred vifte af virksomhedsforhold og -adfærd, der skal understøttes af gennemsigtig og ansvarlig forretningspraksis til gavn for interne og eksterne interessenter. Derfor er G’et også din mulighed for at blive klogere på virksomhedens aktiviteter i et helhedsperspektiv – fra overholdelse af lovgivning og regulering til arbejdet med samfundsansvar og bæredygtighed.

Hør også vores podcast og G’et i ESG

Del 7: Rundt på ESG-gulvet? I sidste session af ESG akademiet kører vi Q&A.

I de forudgående 6 lektioner har vi introduceret ESG, og hvad det nye rapporteringsdirektiv kaldet CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) kræver af virksomhedernes ikke-finansielle rapportering fremover i EU.

I denne sidste lektion vil vi gennemgå nogle de mange spørgsmål, der hurtigt kan opstå i forbindelse med nye rapporteringskrav indenfor ESG. Klik dig gennem slideshowet for endnu flere svar og færre grå hår. Stil forresten gerne spørgsmål i kommentarfeltet!

Q: Hvad er ESG? Og hvad er ESRS?
A: ESG står for Environment, Social og Governance, og er de tre søjler, som dækker virksomheders arbejde med (og performance indenfor) miljømæssig, social og ledelsesmæssig bæredygtighed og samfundsansvar. ESRS står for European Sustainability Reporting Standards og betegner de i alt 12 standarder og 82 oplysningskrav på tværs af ESG-parametre, som virksomheder skal rapportere på under CSRD.

Q: Hvem har bestemt, at kravene til danske virksomheder skærpes i forhold til at rapportere om bæredygtighed?
A: Det har EU gennem et direktiv, CSRD, der i november 2022 blev vedtaget efter en høringsperiode, og som indfases i alle EUs medlemslande fra regnskabsåret 2024 og frem. Dette sker i faser med relevans for virksomhedstørrelse.

Q: Hvem er omfattet af CSRD, og hvornår gælder direktivet for de underlagte virksomheder?
A: CSRD indføres i tre faser:
For børsnoterede virksomheder, der allerede er omfattet af krav om ikke-finansiel rapportering, træder CSRD i kraft fra regnskabsåret 2024.
For øvrige store virksomheder træder CSRD i kraft i regnskabsåret 2025, hvis de opfylder to ud af tre kriterier i forhold til:

• Omsætning (> 40 mio. EUR)
• Balancesum (> 20 mio. EUR)
• Antal ansatte (> 250 ansatte)
  

For børsnoterede SMV’er vil CSRD gælde fra regnskabsåret 2026.

Q: Hvem skal godkende ESG-rapporteringen under CSRD?
A: Med CSRD kommer også krav om revision med begrænset sikkerhed for virksomhedernes ESG-rapportering. Det skal ske gennem en uafhængig revisor eller certificeringsinstans. Derudover bliver det et krav, at ikke-finansielle data skal indgå i et dedikeret afsnit af virksomhedens årsrapport, ligesom at alle oplysninger skal være tilgængelige og læsbare via digital ”tagging”.

Det var sidste lektion i ESG-Akademiet.

Se, hvordan vi kan hjælpe med at udarbejde ESG-rapporter