Fokus på datakvaliteten i dit CO2-regnskab
Webinar
Data og analyser
Teknisk rådgivning
Webinar om CO2-regnskab med CarbonKey og SpendKey
Klima debatteres overalt i det danske samfund og der er derfor også en høj efterspørgsel på pålidelige klimadata til dit CO2-regnskab. Alt efter hvilke emissionsdata man bruger, kan der nemlig være en voldsom forskel i den CO2-emission man regner sig frem til.
Ved I hvor størstedelen af emissionen kommer fra i jeres organisation? Og hvilken kvalitet har de data, I skal tage jeres klimabeslutninger på baggrund af?
Viegand Maagøe og KMD holder løbende webinarer, hvor der stilles skarpt på den grønne agenda. I dette webinar sættes der spot på, hvordan vi arbejder med at forbedre datakvaliteten i jeres CO2-regnskab.
Hvordan kommer man f.eks. væk fra prisbaserede emissionsfaktorer, der helt automatisk vil føre til, at en vare der koster det dobbelte også får den dobbelte emission? Og hvordan kan man arbejde med de indkommende fakturaer, så der udtrækkes de bedst mulige data til brug i CO2-regnskabet?
Bedre data giver bedre overblik
KMD og Viegand Maagøe har udviklet værktøjerne Sustainious CarbonKey og Sustainious Spendkey, der giver overblik over data
Viegand Maagøe har bidraget med analyse og miljøscreening af emissionsfaktorer til Sustainious CarbonKey. Jia fortæller om fastsættelse af enhedsbaserede emissionsfaktorer (eksempelvis kilo og liter), som giver et mere nøjagtigt CO2-regnskab hos kommunerne, end tal der kun er baseret på pris. Han går senere i dybden med vores analyse og miljøscreeningsproces der resulterer i en forbedret emissionsfaktor.
Ved at finde en enhedsbaseret emissionsfaktor bliver CO2-udledningen for de forskellige indkøbskategorier mere præcise og det samlede CO2-regnskab bliver mere realistisk. Det fører til at de tiltag og fokusområder ud fra indkøbskategorier bliver mere præcise. Det illustrerede Jia gennem et eksempel fra miljøscreening med tjenesteydelsen ”bygningsrengøring”, hvor det viste en stor forbedret sammenlignet med prisbaserede emissionsfaktor.
Se webinar her (kræver tilmelding)
Program fra webinar
- Velkommen
- Seneste nyt om produkterne KMD Sustainious CarbonKey og KMD Sustainious SpendKey
- v./ Annette Hørning, Senior Product Owner, KMD
- Hvordan fastsætter man emissionsfaktorer, der ikke går på pris men enheder som stk., liter, timer osv.?
- v./ Jia Johannes Chen, Projektleder, Viegand Maagøe
- Hvordan håndteres fakturadata i CarbonKey?
- v./ Annette Hørning, Senior Product Owner, KMD
- Q&A