Elektrificering af Fødevareindustrien
Podcast
Strategi og ledelse
Teknisk rådgivning
Arbejder du med produktion?
Elektrificering af Fødevareindustrien er podcasten til dig, som vil blive klogere på, hvordan du kan omlægge din produktion, så den er bedre rustet til fremtidens udfordringer.
Det koster meget energi at producere rugbrød, mælk, øl og leverpostej til danskerne. Faktisk står fødevareproducenterne for en tredjedel af dansk industris samlede CO2-udledning.
Men analyser viser, at 97 % af alle processer i fødevarevirksomhederne kan flyttes fra olie og gas til grøn strøm.
Det er årsagen til, at Viegand Maagøe i samarbejde med Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, Green Power Denmark, DTU og Industriens Fond de sidste tre år har hjulpet 20 markante fødevirksomheder med at transformere produktionen.
Konklusionen er, at det kan lade sig gøre. Når teknologien er moden, og økonomien hænger sammen.
Og med de store udsving i energipriserne, som vi har set i 2022, er det vigtigste spørgsmål efterhånden, om virksomhederne har råd til at lade være.
Podcasten er produceret af Viegand Maagøe for Industriens Fond.
Lyt til vores podcast her