
Hvordan informerer man borgere om den stigende fare ved luftforurening, uden at det bliver en skræmmekampagne? Ved at vække nysgerrighed med et stærkt budskab, der giver lyst til at udforske mere viden. Vi udarbejdede en kampagne med tilhørende website for Københavns Kommune.
Københavns Sundheds- og Omsorgsforvaltning ønskede at skabe opmærksomhed omkring det kedelige faktum, at luften i København er så beskidt, at den skaber negative sundhedskonsekvenser, som bl.a. er skyld i, at cirka 460 københavnere dør for tidligt.
Det ville de gerne have kommunikeret i en kampagne med et tilhørende website.
Desværre viste det sig, at en større sundhedsrisiko ramte Danmark i 2020 – nemlig COVID-19. Derfor omstrukturerede vi kampagnen fra at være en fysisk begivenhed til en række digitale budskaber, der kom ud gennem sociale medier og indsalg til pressen.
Vi udviklede kampagnen i tæt samarbejde med Københavns Sundheds- og Omsorgsforvaltning.

Kampagnen kommunikerede om luftforurening på 3 hovedområder:




Kampagnen havde sit primære liv på sociale medier og som pressehistorier i medierne. 412.601 personer har stiftet bekendtskab med budskaberne på Facebook og Instagram, og der har været et stort engagement i form af Facebook-debatter, kommentarer og delinger af opslag.
Især de mange kritiske opslag fra Facebook-brugere skabte liv i kampagnen. Her fik Københavns Kommune mulighed for at diskutere luftkvalitet med borgerne, og præsentere de komplekse fakta, som typisk ville blive sorteret fra i en anden kommunikationskampagne.
Kampagnewebsitet fik over 6.000 besøgende, og testen blev gennemført af 1.300 brugere.
Byrumsplakaterne var gode blikfang i bybilledet og især, hvis de blev iagttaget fra cykel, bus eller bil gav de et godt indtryk at kampagnens budskaber og en genkendelighed til opslagene på de sociale medier.