Blogindlæg
Solcellepligt for kommuner: 4 skridt til en solid solcelleplan frem mod 2030
Sådan prioriterer kommunen sine bygninger, dimensionerer solceller og batterier og bygger solide business cases frem mod 2030.
Sådan prioriterer kommunen sine bygninger, dimensionerer solceller og batterier og bygger solide business cases frem mod 2030.
EU’s bygningsdirektiv indfaser solenergi på eksisterende offentlige bygninger frem mod 2030. Samtidig gør nye danske regler det enklere for kommunerne selv at eje og drive solcelleanlæg på deres bygninger. Det er en oplagt anledning til at se på hele bygningsmassen på én gang.
Den gode plan bygger på et samlet overblik: Hvilke bygninger er omfattet, hvor skaber solcellerne mest værdi, og hvordan passer projekterne ind i budget, vedligehold og klimamål? Her får du fire skridt fra krav til en prioriteret og finansierbar plan.
Solcellepligt er den gængse betegnelse for bygningsdirektivets krav om egnede solenergianlæg på bygninger. For eksisterende offentlige bygninger gælder disse frister:
Kravet gælder, hvor anlægget er teknisk egnet og økonomisk og funktionelt gennemførligt, jf. EU’s bygningsdirektiv, artikel 10.
I udkastet til den danske implementering i bygningsreglementet (BR18) er et egnet solenergianlæg defineret som 5 Wp pr. m² opvarmet etageareal. En bygning på 2.500 m² opvarmet etageareal skal altså have et anlæg på omkring 12,5 kWp. Anlægget placeres på eller integreres i bygningen. Udkastet har været i offentlig høring, så det er en god idé at følge den endelige bekendtgørelse tæt.
Med lov nr. 762 af 8. september 2026 kan kommuner og regioner selv varetage produktion, forbrug og lagring af strøm fra solcelleanlæg på bygninger, når anlæggene dækker kommunalt elforbrug. Det gælder også batterier, der er knyttet til solcelleanlægget.
Kommunen kan dermed drive anlæggene direkte i forvaltningen uden selskabsudskillelse og sælge overskudsstrøm til nettet. Samtidig er kravet om modregning af besparelserne i bloktilskuddet fjernet for de omfattede anlæg. Ifølge Energistyrelsens vejledning kan også anlæg på fx skure og overdækkede parkeringspladser være omfattet.
Afklar tidligt ejerskab, målerstruktur, afgiftsforhold og udbud, særligt for lejede bygninger og selvejende institutioner. Så er projekterne klar til at gå i gang, når prioriteringen er på plads.
Planen starter med et præcist billede af, hvilke bygninger der er omfattet, og hvornår.
Arealgrænserne gælder pr. bygning. Grænsen knytter sig til den enkelte bygning, uanset matrikel eller institution. En skole med fire bygninger på hver 600 m² har derfor fire bygninger med frist i 2030, selvom skolen samlet har 2.400 m².
Brug det opvarmede etageareal. Energimærkets opvarmede areal er den bedste primære kilde. BBR-arealet er et godt supplement, men inkluderer ofte uopvarmede arealer og giver derfor et højere tal. Markér bygninger tæt på en arealgrænse, så de kan tjekkes manuelt.
Se på elforbruget time for time. Solcellestrømmen skaber størst værdi, når bygningen bruger den direkte. Timedata viser egenforbrugsandelen, og når de kobles med tagdata, vedligeholdelsesplaner og kommende elektrificering som varmepumper og ladestandere, får kommunen et solidt grundlag for at prioritere.
Den bedste rækkefølge kombinerer energi, teknik og økonomi.
Bygninger med højt dagforbrug, fx skoler, administrationsbygninger og plejecentre, får typisk en høj egenforbrugsandel. Lad måledata afgøre rækkefølgen, så sæsonudsving som sommerferier indgår i vurderingen. Planer om salg eller ændret anvendelse af en bygning hører også med.
Planlæg solcellerne sammen med kommende tagrenoveringer, så tag og anlæg bliver én samlet investering med en fælles levetid. Få en statisk vurdering og et tjek af tavlekapacitet og nettilslutning tidligt i forløbet, før detailprojekteringen.
Afklar, om lokalplan, fredning eller arkitektoniske hensyn har betydning for den enkelte bygning. Udkastet til BR18 undtager blandt andet bygninger, der er en del af et fredet fortidsminde, eller hvor æstetiske hensyn til bestående bygninger gør sig gældende. Efter vores vurdering kan konkrete bestemmelser i en lokalplan også begrunde en undtagelse.
Overdækkede parkeringspladser er et godt supplement til tagfladerne. Når anlægget er tilsluttet bygningen og kommer den til gode, kan det medregnes i bygningens energimærke og efter vores vurdering også bidrage til at opfylde solcellekravet.
Et batteri øger altid egetforbruget, og værdien afhænger af bygningens forbrugsprofil. En skole med højt forbrug i dagtimerne bruger ofte en stor del af solcellestrømmen direkte, mens en bygning med mere forbrug om aftenen kan få mere ud af et batteri. Beregn derfor business casen både med og uden batteri. Skal batteriet også sikre nødstrøm til kritiske funktioner, projekteres det særskilt med ø-drift og omskiftning.
Batteriet er særligt interessant, når et anlæg på 5 Wp/m² producerer mere, end bygningen aftager. Her er det værd at huske, at forbrugsstedet også kan omfatte ladestandere, elbiler og andre installationer knyttet til stedet.
Systemydelser giver batteriet en ekstra indtægtskilde. Batteriet stilles til rådighed for at balancere elnettet mod betaling, typisk via en elhandelsvirksomhed, der modtager betaling fra Energinet og sender den videre til batteriejeren. Når batteriet er tilknyttet et solcelleanlæg og opfylder de øvrige krav, kan kommunen drive løsningen uden selskabsudskillelse og beholde indtægterne uden modregning i bloktilskuddet. Indregn systemydelser som en variabel indtægt med følsomhedsberegninger.
Når de bedste kandidater er besigtiget, kan kommunen udarbejde business cases med fælles forudsætninger for investering, produktion, egenforbrugsandel, salg af overskudsstrøm, elpris, tariffer, afgifter, drift og levetid. Se også ud over tilbagebetalingstiden: Et projekt, der samtidig understøtter en tagrenovering, elektrificering eller kommunens klimaplan, skaber værdi på flere fronter på én gang.
Udkastet til BR18 kobler solcellekravet til rentabilitetsberegningen i § 275: Et tiltag er rentabelt, når den årlige besparelse gange levetiden divideret med investeringen er større end 1,33. Ligger det fulde anlæg på 5 Wp/m² under den grænse, undersøges et mindre anlæg. Efter vores vurdering kan kommunen dermed opfylde kravet med et anlæg, der er dimensioneret til det rentable niveau, fx gennem anlægsstørrelse eller paneltype.
Et åbent spørgsmål er, hvordan tagets restlevetid skal indgå. Én tilgang er at sætte solcellernes levetid lig med tagets restlevetid i beregningen. Hold øje med Bygningsstyrelsens vejledning på området.
Solcellekravet er forankret i energieffektiviseringen af bygninger, så det er energiproduktionen, der står i centrum. I kommunens klimaregnskab bidrager solcellerne ved at erstatte købt el med egenproduceret strøm. Systemydelser styrker økonomien, mens CO2-gevinsten kommer fra selve solcelleproduktionen. Ved nybyggeri indgår solceller, der er medregnet i energirammen, også i bygningens LCA-beregning.
Dokumentér vurderingen for alle bygninger, også dem, der er planlagt til senere eller er undtaget. Det giver gennemsigtighed i budgetforhandlinger og politiske beslutninger og gør det enkelt at tage en bygning op igen, når taget renoveres, eller forudsætningerne ændrer sig.
Viegand Maagøe hjælper kommuner med at omsætte bygningsdata, energiforbrug og lovkrav til konkrete beslutningsgrundlag, fra porteføljescreening og tekniske vurderinger til business cases, klimadokumentation og projektering og byggeledelse. En porteføljescreening er et godt første skridt mod en plan, der giver mest mulig solenergi, økonomi og klimaeffekt for budgettet.
Artiklen er senest opdateret i oktober 2026. Afsnittene om den danske implementering bygger på udkastet til ændring af bygningsreglementet (BR18), som har været i offentlig høring. Formuleringer markeret med “efter vores vurdering” er Viegand Maagøes faglige fortolkning. Tjek altid de gældende regler ved projektstart.
Energistyrelsen: Vejledning om reglerne om egetforbrug af elektricitet fra kommunale og regionale solcelleanlæg
