På Royal Unibrews bryggeri i Faxe har de reduceret gasforbruget med 29 % ved at udnytte endnu mere af den varme, der bliver skabt under ølproduktionen. Det gør de bl.a. ved at genbruge varmen fra deres køleanlæg. Viegand Maagøe har været med hele vejen fra idé til realisering af projektet.
Royal Unibrew var en af 20 danske virksomheder, der i 2020 deltog i DI’s projekt ”Elektrificering af fødevareindustrien”. Resultatet blev en plan udarbejdet af Viegand Maagøe, der viste, hvordan bryggeriet i Faxe kunne elektrificere en stor del af sin proces med store energibesparelser til følge.
Royal Unibrew vurderede, at elektrificeringsprojektet passede godt ind i bryggeriets overordnede strategi om at være førende inden for bæredygtig drikkevareproduktion, og det blev derfor besluttet at føre planen ud i livet i samarbejde med Viegand Maagøe.
Løsningen består af 2 tiltag:
Anlægget er sat i drift, og efter en indkøringsperiode er det nu med til at sikre, at bryggeriet i Faxe fremover bruger markant mindre naturgas i produktionen af de millioner hektoliter øl, som årligt bliver brygget og sendt ud til kunder over hele verden.
”Vi står som bryggeri i dag stærkere med udsigten til grønnere produktion og mindre CO2-udledende produktion samt solide økonomiske besparelser, og vi er meget tilfredse med den måde, som Viegand Maagøe har hjulpet os på vej,” siger Jakob Agerbo Bach.