Skab værdifulde digitale løsninger med data
Løsninger med integration af data kan give værdifulde indsigter og viden for både jer og jeres kunder. Det kan eksempelvis være beregnere eller personaliseret information om fx forbrug.
Ofte kan man med fordel supplere egne data om fx brugeren med offentligt tilgængelige data om energi, klima, ressourcer og bygninger. Ved at kombinere oplysningerne får I et stærkt datagrundlag med stort potentiale for at skabe værdi gennem digitale løsninger.
Det gør vi
Vi har mange års erfaring med udvikling og drift af små og store digitale værktøjer. Vi har egne it-udviklere, men er også vant til at samarbejde med udviklere i både Danmark og udlandet. Vores projektledere styrer projektet fra koncept og design over udvikling og til den daglige drift. Vores UX- og UI-designere sørger for at optimere brugerrejsen og de visuelle elementer, så vi på den måde sikrer, at det digitale slutprodukt er enkelt og intuitivt at bruge.
Derudover trækker vi selvfølgelig på vores +100 kollegers mange kompetencer og fagligheder, når der brug for fx bygningsingeniører, bæredygtighedseksperter eller kommunikatører, hvis det kan være med til at løfte slutproduktet.
- Konceptudvikling, UX og design af løsninger
- Udvikling af digitale løsninger og værktøjer
- IT-projektledelse
- Integration af store mængder data fra forskellige kilder
- Rådgivning om brug og tilvejebringelse af data
- Opsamling af brugergenereret data, evt. visning i dashboard