Opgaven
Viegand Maagøe har i konsortium med Nordlid reklamebureau gennemført kampagnen ”Energihøsten”, der udnyttede netværket omkring landmanden til at påvirke viden, holdning og adfærd.
Viegand Maagøe har i konsortium med Nordlid reklamebureau gennemført kampagnen ”Energihøsten”, der udnyttede netværket omkring landmanden til at påvirke viden, holdning og adfærd.

Hvordan får man landmænd til at installere LED-lys og energieffektive ventilationsanlæg? Med den rigtige netværks- og PR-kampagne.
Kampagnen blev gennemført som en netværkskampagne med PR. Et vigtigt greb var at uddanne landbrugskonsulenter og energikonsulenter og få dem til at rådgive landmænd med svine- og kvægbedrifter om energibesparelser i landbruget.
Vi afholdt uddannelsesmøder, hvor vi introducerede kampagnens værktøjer (energiberegner, cases, dokumentation). Det klædte konsulenterne på til at gå i direkte dialog med landmænd individuelt eller på ERFA-møder for at få sat gang i konkrete energiforbedringer.
I kampagneperioden var der et løbende flow af historier, hvor vi gennem PR og en række andre kanaler holdt konstant opmærksomhed på kampagnen og gav målgrupperne konkret viden:
I kampagnens planlægning og eksekvering blev centrale aktører på landbrugsområdet og producenter og installatører involveret og engageret direkte i aktiviteter.
Alle kampagnens mål om at øge kendskabet til fordele ved LED og moderne ventilation blev indfriet.
Blandt landmænd i de samarbejdende landboforeninger var 74 % i kontakt med mindst ét af kampagnens elementer. Det skete især gennem presseomtale og sociale medier.
Landbrugskonsulenterne var glade for at blive klædt på til at rådgive deres kunder om energibesparelser i landbruget, og landmændene var positive over for ændringer i staldene, som kunne give en bedre driftsøkonomi.
46 % af landmændene, som fik kendskab til kampagnen, blev mere positive over for LED-belysning
42 % af svineavlerne blev mere positive over for energieffektiv ventilation.
I alt blev 5 ud af de 6 opstillede målsætninger indfriet.


