
EU Taksonomien – fælles sprog om bæredygtighed
EU taksonomien er et grønt klassificeringssystem, som skaber et fælles sprog omkring klima- og miljømæssigt bæredygtige aktiviteter. Taksonomien bidrager til at investeringer understøtter EU’s mål for grøn omstilling.
Et grønt klassificeringssystem
EU’s taksonomi for bæredygtige aktiviteter er et grønt klassifikationssystem, der oversætter 6 centrale europæiske klima- og miljømål til kriterier for specifikke økonomiske aktiviteter til investeringsformål.
Det skaber et fælles sprog omkring klima- og miljømæssigt bæredygtige aktiviteter og sikre at investeringer i fremtiden i stigende grad flyder i en retning som understøtter den grønne omstilling.
Altså skal aktiviteterne bidrage til målet om net-zero udledning i 2050.
Bæredygtig finansiering
Bæredygtig finansiering er processen med at overveje miljø-, sociale og virksomhedsforhold (ESG), når der træffes investeringsbeslutninger i virksomheder og i den finansielle sektor.
Det forudsætter en fælles forståelse for hvad der er bæredygtigt og hvad der ikke er det og her er EU’s taksonomi for bæredygtige aktiviteter et centralt redskab.
For virksomheder som er omfattet af EU Taksonomien, vil der være en rapporteringsforpligtelse, som i fremtiden vil være placeret i ledelsesrapporten som en del af bæredygtighedsrapporten.
Men for en bred gruppe af virksomheder er der også mulighed for at bruge taksonomien strategisk i relation til adgang til marked, adgang til kapital, og som inspiration til tiltag der tager virksomheden i en grønnere retning.
EU Taksonomiens 6 klima- og miljømål

I juni 2021 blev kriterierne for de 2 første miljømål (Modvirkning af klimaændringer og Tilpasning til klimaændringer) vedtaget. De store virksomheder i brancher, som er omfattet af taksonomien, skal allerede i dag rapportere omkring disse.
I slutningen af juli 2023 blev kriterierne for de resterende 4 miljømål endeligt vedtaget.
Podcast om EU Taksonomien
I podcast-serien Do No Significant Harm deler vi ud af erfaringer og bekymringer. Vi taler med vores egne eksperter, men søger også inspiration uden for kontoret. Altid med henblik på at gøre os selv – og dig – klogere. Disse afsnit handler om EU Taksonomien.
Hør podcasten Do No Significant Harm
Webinar om EU Taksonomien
I samarbejde med Energiforum Danmark fortæller Carsten Glenting om, hvad taksonomiforordningen betyder for ejendomsudviklere og -ejere og om de krav, der kommer ”snigende” til den del af branchen, der ellers ikke er omfattet.
3 kriterier for bæredygtighed
En økonomisk aktivitet skal desuden overholde nogle kriterier, for at være miljømæssigt bæredygtig. En økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig hvis den:
- Bidrager væsentligt til mindst 1 af de 6 miljømål (S.C.)
- Ikke bidrager til alvorlig skade på de øvrige miljømål (D.N.S.H)
- Udøves i overensstemmelse med de almindelige minimumsgarantier for socialt ansvar (S og G i ”ESG”)
Læs mere om EU-taksonomien her
Hvem er omfattet af Taksonomien?
Ikke alle er omfattet i starten, men bliver løbende inkluderet, og skal altså til at følge retningslinjerne.
- 2021 - Børsnoterede virksomheder på over 500 medarbejdere
- 2025 - Børsnoterede (regnskabsklasse D) med +250 ansatte + Ikke-børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse C) med +250 ansatte
- 2026 - Små børsnoterede virksomheder
- 2028 - Ikke-EU-virksomheder med dattervirksomheder eller filialer i EU
Tidslinjen her påvirkes af EU-Kommissionens omnibus-forslag.