Cases, der gør en forskel. Find inspiration til jeres grønne omstilling.
I Viegand Maagøe arbejder vi med bæredygtighed og den grønne omstilling. Her finder du et udvalg af cases, hvor vi har omsat viden til målbare resultater. Vi arbejder med et bredt udvalg af virksomheder og offentlige institutioner – fra industri til kommuner og EU-institutioner – og på denne side præsenterer vi et kurateret udsnit af vores projekter. Vi viser både proces og effekt – fra strategi og data til implementering og dokumentation – så du kan se, hvordan vi arbejder, og hvilken værdi vi skaber i praksis.
Viegand Maagøe har udviklet en Carbon Calculator og kortlagt Scope 3 for LTP Group. Det gør det muligt både at se det samlede klimaaftryk og levere detaljeret, transparent CO2-dokumentation til kunder.
Arla Food Ingredients ser et stort potentiale i brugen af machine learning efter forsøg på fabrik i Videbæk, der halverede afvigelser i produktkvaliteten og viste muligheder for store energibesparelser.
JKS ønskede at deres første ESG-rapport skulle have fokus på social bæredygtighed. Med rapporten kan JKS synliggøre arbejdet med ansvarlighed både internt og eksternt.
Et nyudviklet digitalt værktøj til Københavns Kommunes projekt Klimafacade+ gør det muligt med få klik at omsætte komplicerede baggrundsberegninger til enkle visualiseringer af et facade-projekts rentabilitet.
Vi har været sekretariat for Energistyrelsens kommunikation om energieffektiviseringer. Arbejdet har omfattet udvikling, redaktion og udbredelse af SparEnergi.dk.
Carmo har implementeret en automatiseret CO2-beregner, der giver præcise og løbende opdaterede data om deres produkters klimaaftryk.
Ringsted Forsyning ser et stort potentiale i machine learning efter forsøg, der gjorde driften af forsyningens store varmepumpe mere stabil og energieffektiv.
På Royal Unibrews bryggeri i Faxe har de reduceret gasforbruget med 29 % ved at udnytte endnu mere af den varme, der bliver skabt under ølproduktionen. Det gør de bl.a. ved at genbruge varmen fra deres køleanlæg.
Hvordan gør man overskudsvarme til en overskudsforretning? Med den rette kombination af teknisk løsning, afregningsmodel og finansiering. Viegand Maagøe har hjulpet fødevarevirksomheden CP Kelco med at udnytte overskudsvarmen.
Hos Arla i Vimmerby ville man den fossile olie til livs. I samarbejde med Adven, der står for mejeriets energiproduktion, blev processerne optimeret, så mejeriet nu kan kalde sig fossilfrit.
Hvordan skaber kommuner bedst energiforbedringer i boliger? Med det rigtige digitale værktøj. Vi udviklede Boliganalysen, der på få klik giver information om potentialet for energiforbedringer ned til den enkelte adresse – og kommunikerer direkte til boligejerne.