
Nordeas datacenter i Høje Taastrup producerer store mængder varme, som tørkølere tidligere bare ventilerede ud i luften.
Når du driver et fjernvarmeselskab, er jagten på nye, bæredygtige varmekilder konstant. Et datacenter er ikke bygget til at aflevere varme til et fjernvarmenet, og fx en varmepumpe skal kunne løfte temperaturen markant, før varmen er brugbar.
Projektet skulle desuden integreres i en eksisterende bygning med begrænset plads og med hensyn til eksisterende tekniske miljøer. Det gav en række konkrete tekniske udfordringer, som skulle løses, før varmen kunne komme fjernvarmekunderne til gode.

Viegand Maagøe har bistået fra det øjeblik, at Nordea og Høje Taastrup Fjernvarme ønskede at undersøge mulighederne for at etablere et projekt, hvor en varmepumpe udnytter overskudsvarme fra Nordeas datacenter.
Viegand Maagøe har ydet rådgivning ved:
Løsningen blev et varmepumpeanlæg, som Høje Taastrup Fjernvarme etablerer og driver, placeret i Nordeas bygninger og tilsluttet datacenteret. I stedet for at blive ventileret bort hæver varmepumpen temperaturen på overskudsvarmen, så den kan sendes direkte ud i fjernvarmenettet.
I 2018 blev der lavet on-site målinger, og business casen faldt på plads. Høje Taastrup Fjernvarmes bestyrelse godkendte projektet, og i 2019 kørte udbudsprocessen. Om sommeren samme år blev totalentreprenøren fundet, og byggeriet gik i gang.
Anlægget startede i sidste kvartal af 2020, og varmepumpen leverer nu fjernvarme svarende til omkring 700 husstandes varmeforbrug, med en effekt på 2 MW og en maksimal leveringstemperatur på 75 °C.
Nordeas datacenter er dermed gået fra at være en varmekilde, ingen brugte, til at være en fast del af Høje Taastrup Fjernvarmes forsyning, og en model for, hvordan overskudsvarme fra industrien og datacentrene kan komme forbrugerne til gode.
Siden 2006 har vi hjulpet hundredvis af virksomheder, organisationer, myndigheder og alt derimellem med at sætte skub på energieffektivisering og den grønne omstilling. Tag fat i os, hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer.
