Hvordan kommunikerer staten plastikviden til mange forskellige målgrupper på samme platform? Med en vidensportal, der lader målgruppen navigere ved hjælp af plastikkens livscyklus. Viegand Maagøe har bygget plastikviden.dk for Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen ønskede en portal, der samler viden om plastik henvendt til borgere og en række målgrupper i det offentlige og erhvervslivet. Portalen skulle desuden være primær kommunikationskanal for det nyligt oprettede Nationale Plastikcenter.
Vi udviklede konceptet for plastikviden.dk og opbyggede sitet i løbet af 2-3 måneder i tæt samarbejde med Miljøstyrelsen.
Den tekniske opbygning var første fase i projektet. De efterfølgende faser fokuserer på indholdsmæssig drift og udbredelse af sitet.
Vi afholdt desuden løbende redaktionsmøder med Miljøstyrelsen.
Sitet havde et stort livscyklushjul på forsiden der fungerede både som et brugervenligt navigationselement og som et videnselement, der viste, hvordan alle dele af plastikkens livscyklus har betydning for bæredygtig brug af plastik.
Sitet blev lanceret den 4. marts 2020. En række brugertests viste, at brugerne forstod livscyklushjulet, og de mange aktører og interessenter på plastikområdet i Danmark tog godt imod sitet.
Strukturen på sitet sikrede, at Miljøstyrelsen de kommende år kunne udvide mængden af indhold og funktioner, uden at målgruppen mister overblikket.
Plastikhjul til navigation
Brug og genbrug
Produktion og design
Råvarer
Salg
Affald og genanvendelse