Hvis du er underleverandør til en større virksomhed, vil du fremover blive mødt med krav om at levere data på dine CO2-udledninger. Har du ikke den fornødne indsigt, kan din konkurrenceevne lide et knæk. Her får du en køreplan til at gøre din virksomhed klimaklar.
Rapportering på området er i år rykket med hastige skridt, ligesom antallet af virksomheder, der fx tilslutter sig initiativer som Science-Based Targets initiative (SBTi), på nuværende tidspunkt mere end fordobles hvert år.
Med SBTi forpligter virksomhederne sig til at reducere CO2-udledninger i hele deres værdikæde – reduktioner, der i runde tal drejer sig om 50 %. i Scope 1 og 2, og 30 pct. i Scope 3.Scope 1, 2 OG 3.
En lang række store danske virksomheder såsom Mærsk, Novo Nordisk, Grundfos, Arla og Lego har allerede tilsluttet sig SBTi – og listen vokser støt.
Scope 1 er de direkte udledninger fra aktiviteter, din virksomhed selv kontrollerer, altså emissioner fra egne køretøjer og egne anlæg til varme- og energiproduktion (f.eks. gas og olie til proces eller opvarmning).
Scope 2 er de indirekte udledninger fra den energi, din virksomhed køber, dvs. el eller varme. Her sker udledningen et andet sted, f.eks. på jeres lokale kraftvarme- eller fjernvarmeværk.
Antallet af virksomheder, der indirekte bliver påkrævet at dokumentere CO2-udledninger og reduktionsplaner, er stigende. Det drejer sig bl.a. om underleverandører, der udgør et led i værdikæden hos de større virksomheder – nemlig i deres Scope 3.
Sagt på en anden måde, er du underleverandør til en større virksomhed, skal du fremover kunne levere data på dine CO2-udledninger. Og det kan koste på konkurrenceevnen, hvis ikke du har den fornødne indsigt.
Heldigvis har du mulighed for at vende kommende krav til muligheder og måske endda udvide din kundebase. Det kan du med en strategisk tilgang til arbejdet med at beregne, reducere og kommunikere din virksomheds CO2-aftryk. Her får du inspiration til en køreplan for, hvordan du kan arbejde hen mod at indfri målsætningerne.
Scope 3 dækker over alle øvrige indirekte udledninger fra virksomhedens værdikæde, både opstrøms (herunder emissioner relateret til dine leverandører) og nedstrøms (herunder emissioner fra brug og bortskaffelse af dine produkter). Det er udledninger fra kilder, som din virksomhed ikke selv ejer eller kontrollerer. Eksempler er indkøb, tjenesteydelser og fragt.
Du kan fx bruge Erhvervsstyrelsens værktøj, Klimakompasset, som gør det muligt at beregne dine CO2-udledninger for Scope 1, 2 og 3.
Sørg for ejerskab og forankring på ledelsesniveau så alle ved hvem der skal involveres i arbejdet med CO2-kortlægning og klimastrategi.
Lav et CO2-regnskab for Scope 1, 2 og 3 for at få overblik over og viden om, hvor skoen trykker.
Brug data og viden som fundament for din bæredygtighedskommunikation. Fortæl åbent og ærligt om proces og data for at bevare troværdigheden.
Potentialet i sparring, videndeling og partnerskaber er meget stort. Gå derfor i åben dialog med kunder og konkurrenter.
Alle elementer i din værdikæde har en udledning. Og alle udledninger har du betalt for. Dit økonomisystem har derfor tal på alt, du har købt, og derved udledt. Om det så er kWh el, ton stål eller penge brugt på frokostordningen, så eksisterer disse tal eller kan estimeres. Begynd derfor i det små og arbejd dig op, efterhånden som du får mere viden om klimadata, og hvor du finder den. Du kan eventuelt benytte Erhvervsstyrelsens offentligt tilgængelige CO2-beregningsværktøj, Klimakompasset, som gør det muligt at beregne dine CO2-udledninger for Scope 1, 2 og 3.
Sørg for ejerskab og forankring på ledelsesniveau, både strategisk og i forhold til at sætte rammen for, hvilke funktioner og medarbejdere, der skal involveres i arbejdet med CO2-kortlægning og klimastrategi. Det kan f.eks. være ansvarlige for data, indkøb og regnskab, produktion og design, kommunikation, HR, medarbejderen på produktionsgulvet samt markeds- og salgsansvarlig.
Lav et CO2-regnskab for Scope 1, 2 og 3 for at få overblik over og viden om, hvor skoen trykker. Arbejdet med Scope 3 kan virke overvældende og svært at gribe an, men du skal ikke forstå og fikse alt nu. Start med de største poster og øg forståelsen for netop disse udledninger og dine handlemuligheder for at reducere dem – det er her, tiltag vil have størst effekt.
Brug data og viden som fundament for din bæredygtighedskommunikation. På den måde kan du fortælle indefra og ud om dine langsigtede mål for bæredygtighed og om de konkrete aktiviteter og tiltag, som bringer dig tættere på målet. Fortæl åbent og ærligt om dine visioner og delresultater på vej mod dine målsætninger. Det bidrager til troværdighed og tillid hos dine kunder.
Det kan virke modsatrettet at gå i dialog med konkurrenter og andre interessenter. Men målet såvel som dilemmaerne i forhold til klima er de samme for mange virksomheder – og derfor er potentialet i sparring, videndeling og partnerskaber meget stort. Hav mod på at gå i åben dialog med kunder og konkurrenter i din branche. På den måde kan i skabe fælles løsninger på fælles udfordringer.
Du kan få mere inspiration om og hjælp til CO2-beregning, klimastrategi og branding gennem projektet Klimaklar SMV, som du kan læse mere om på danskindustri.dk.